Hårsystem Danmark
Fransk netbund med plastikkant i den bageste halvdel | Et hårsystem, der balancerer nemhed, åndbarhed og realisme
Fransk netbund med plastikkant i den bageste halvdel | Et hårsystem, der balancerer nemhed, åndbarhed og realisme
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Dette hårsystem er en jack-of-all-trades.
Du får en realistisk hårlinje (takket være den franske netbund) og en nem fastmontering for den bageste halvdel af systemet (takket være plastikkanten i den bageste halvdel). Hårsystemet er også åndbart (kun plastikkanten er ikke åndbar).
Hvis du ønsker et netbundssystem, der er nemmere at håndtere end fuld netbund, og ønsker at have en synlig hårlinje, så kan dette hårsystem være det rigtige valg for dig.
Bemærk:
- Den forreste halvdel af hårsystemet fastmonteres typisk med lim eller stærk tape. Svagere tapes som 1522 Clear har svært ved at klæbe til netbund, og kan normalt ikke anvendes på den forreste halvdel af hårsystemet. Læs vores tips til fastmontering og rengøring af netbund her.
- Dette hårsystem kan benyttes med en synlig hårlinje, da det har netbund i fronten. Hårsystemet er velegnet til hårstile, hvor din hårlinje er eksponeret, så som pompadour og slickback. Hvis du ønsker en hårstil, hvor din hårline ikke er eksponeret, så som french crop og textured fringe, så anbefales det at gå med et system, der har en fuld plastikkant i stedet, da dette vil gøre systemet nemmere at montere og rengøre.
- Den minimale størrelse, som hårsystemet kan tilpasses til, hvor plastikkanten bevares, er 15,24cm x 22,86cm. Plastikkanten måler 5,08 cm i siderne og 5,08 cm bagest.
Specifikationer
Størrelse |
20,32cm x 25,40cm |
Hårtype |
Indisk menneskehår |
Hårtæthed |
95% |
Hårlængde |
15,24 cm |
Krøl |
30mm |
Bundtype |
Fransk netbund med plastikkant i den bageste halvdel |
Plastikkant |
5.08 cm i siderne (kun bageste halvdel) og 5,08 cm bagest |
Fastmontering af hår |
Dobbeltknuder |
Blegede knuder |
Kun i fronten |
Anbefalet til “daily wear” |
Ja |
Anbefalet med lim |
Ja |
Anbefalet med tape |
Ja |
Anbefalet med clips |
Nej |
Synlig hårlinje |
Ja |
Sværhedsgrad (fastmontering, rengøring) |
Middel |
Bundmateriale |
Nylon/polyamid (netbund) og polyurethan (plastikkant) |
Åndbar |
Ja |
Realisme |
Høj |
Holdbarhedsperiode |
Middel (2-12 måneder) |
Share



















Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en fransk netbund og en schweizisk netbund?
Den franske netbund er ikke helt så fin og tynd som den schweiziske netbund.
Hullerne på den franske netbund er en smule større, og stoffet er en smule tykkere, hvilket gør den mere robust end den schweiziske netbund, men også en smule mindre realistisk, og en smule mindre åndbar.
En fransk netbund vælges typisk af brugere, der ønsker en netbund, men som samtidig ønsker at prioritere holdbarhed over åndbarhed og realisme.
Kan jeg bruge den franske netbund med tape?
Ja, det kan du, fordi den franske netbund har en plastikkant, som nemt klæber til tape.
Dette er hårsystem er udviklet, fordi folk har ønsket en netbund, men ikke har villet give afkald på plastikbundens gode kvaliteter - nem klæbbarhed og rengøring.
Bemærk: Dette hårsystem har kun en plastikkant i dets bageste halvdel. Den forreste halvdel af systemet er 100% netbund. Dette betyder, at du generelt ikke kan bruge svagere tapes (f.eks. Walker 1522 Clear) på den forreste halvdel. Du kan dog sagtens bruge middelstærke og stærke tapes, så som Walker Lace Front og Walker Ultra Hold. Udskiftning af disse tapes er en smule mere kompliceret og tidskrævende end udskiftning af svagere tapes. Se vores guide til tape af netbund her.
Kan jeg bruge den franske netbund med lim?
Ja, det kan du. Det anbefales kun at lime periferien af bunden og at lade hele midten af hårsystemet være ulimet. På den måde får du en nem rengøring for den bageste halvdel af systemet (hvor kun plastikkanten limes), og en middelsvær rengøring for den forreste halvdel af systemet (hvor kun de yderste 2 cm af netbuden limes). Se vores guide til fastmontering med lim her.
Kan jeg bruge den franske netbund med clips?
Ja.
Clips kan sagtens bruges med den franske netbund. De syes typisk fast til kanten af bunden, og kan blot klippes af, hvis du ikke gider at bruge dem længere.
Clips lader dig teste hårsystemet, uden at barbere dit eget hår ned. Hvis du ønsker at gå over til tape i fremtiden, kan du blot klippe de fastsatte clips af med en saks, barbere dit hårtabsområde ned, og sætte hårsystemet fast med tape.
Hvordan tilpasser jeg hårsystemet til mit hårtabsområde?
Følg vores guide her til at måle dimensionerne af dit hårtabsområde (bredde og længde). Når du kender dimensionerne, kan du enten selv klippe bunden på hårsystemet til (med saks eller barberkniv), så den passer til området, eller du kan få os til at gøre det for dig.
Hvor lang tid holder et hårsystem med en fransk netbund?
Et hårsystem med en fransk netbund holder typisk mellem 3 måneder og et år. Som med alle andre hårsystemer, vil den præcise holdbarhedsperiode afhænge af, hvordan du bruger, vedligeholder og fastmonterer hårsystemet.
Har du hårsystemet på permanent (også mens du sover), vil det holde markant kortere tid, end hvis du tager det af og på hver dag.
Fastmontering med clips og fastmontering med svag tape (hvor du tager hårsystemet af og på dagligt), har de længste holdbarhedsperioder. Med disse fastmonteringsmetoder kan hårsystemet holde i mere end et år.
Et hårsystem med fransk netbund holder generelt længere tid end hårsystemer med tyndere plastikbunde, og hårsystemer med schweizisk netbund. Derfor klassificeres holdbarheden af systemet som "middel". Dette skyldes, at hårsystemet har en relativt robust bund (dog ikke så robust som tykke plastikbunde og monofilament), og en relativt sikker fastmonteringsmetode af hår (dobbeltknuder).
For en liste over holdbarheden af forskellige bundtyper, og tips of tricks til, hvad du selv kan gøre, for at få dit hårsystem til at holde længere tid, se her.
Hvilken grad af krøl har hårsystemet?
Håret har et såkaldt “body wave” (30mm krøl). Dette er standard-graden af krøl, som mere end 95% af alle hårsystemer fremstilles med.
Hvis dit naturlige hår er krøllet, og du ønsker at bibeholde dit krøllede look (f.eks. af hensyn til realisme), kan du med fordel vælge at få lavet en specialløsning.
Kan jeg have en synlig hårlinje med en fransk netbund?
Ja, det kan du.
Den franske netbund er velegnet til synlige hårlinjer, da den består af tyndt og hudfarvet stof, der nemt blender sammen med huden. Du vil opleve en særdeles realistisk hårlinje, der kan blive endnu mere realistisk med fin-tuning af systemets hårtæthed og plukning af systemets hårlinje.
Har du behov for en specialløsning?
Vil du tilpasse specifikationerne på hårsystemet til lige netop dit behov?