
Hårsystem eller hårtransplantation - hvad er bedst?
Fordele ved et hårsystem
1. Du kan komme i gang med det samme
Et hårsystem tager 30 minutter at installere.
Du skal blot fastmontere det på din hovedbund med tape og lim og bruge 30 minutter hos en frisør.
Dermed kan du komme i gang langt hurtigere, end du kan komme i gang med en hårtransplantation.
En hårtransplantation involverer ofte et fly til Tyrkiet og en nøje planlagt rejse.
Et hårsystem kan installeres af din lokale frisør.
2. Resultatet er "instant"
Et hårsystem giver resultater med det samme. Du kan gå fra at være Norwood 5 skaldet til at have et fuldt hoved af hår på 30 minutter.
En hårtransplantation kræver meget tålmodighed, da du oftest først ser de fulde resultater efter et år. Perioden fra du er færdig med din hårtransplantation til du ser de første resultater kan være ekstremt frusterende for mange.
3. Der er ikke nogen operation
Et hårsystem involverer ikke nogen operation. Det er en lige så ufarlig, smertefri og non-invasiv procedure som at blive klippet.
En hårtransplantation udføres i lokalbedøvelse og kan have et utal af komplikationer.
4. Du kan fortryde et hårsystem
Et hårsystem kan nemt fortydes, hvis du ikke ønsker at bruge det længere. Du tager blot hårsystemet af og lægger det i et skab. Dit tab er begrænset til de penge, du har brugt på hårsystemet.
En hårtransplantation er bindende og kan ikke fortrydes efterfølgende.
5. Du skal ikke være på medicin for at have et hårsystem
En hårtransplantation kommer ofte med kravet om at være på medicin for resten af livet (Propecia eller lignende DHT-blokkere). Denne medicin har potentiale til at påvirke dit liv og din velvære på lang sigt.
Du kan også være på hårtabsmedicin, mens du har et hårsystem, men det er ikke et krav. Hårsystemet dækker den del af din hovedbund, der lider af hårtab.
6. Du kan få et fuldere hår med et hårsystem
Effekten af en hårtransplantation er begrænset til antallet af "grafts" (individuelle hårsække), som du har tilbage på din hovedbund.
Et hårsystem kan give dig lige så fuldt hår som en 18-årig, uafhængigt af mængden af sunde hårsække, som du har tilbage på hovedet.
7. Et hårsystem er billigt
Et hårsystem koster i omegnen af 1.500-2.000 kr. (inkl. installation). En hårtransplantation koster typisk 10-20 gange så meget som det.
Hvis du lærer at gøre alting selv, så kan du få omkostningerne forbundet med hårsystemer (ekskl. klipninger hos frisøren) ned på 2.000 kr. om året. Dermed kan du spare mange penge på den korte bane.
8. Du sparer eventuelt frisørbesøg
Det er nemmere at lære at klippe sig selv derhjemme, hvis man har et hårsystem. Dette skyldes, at hårene på et hårsystem ikke gror ud. Så man skal kun lære at klippe den del af sit hår, der stadig er ens eget (typisk siderne og bagsiden af ens hår). Dette kan ofte gøres med en barbermaskine og et tre-spejl.
Fordele ved en hårtransplantation
1. Der er mindre vedligeholdelse
Et hårsystem kan tage imellem 5 minutter og 60 minutter om ugen at vedligeholde (afhængig af fastmonteringsmetode, valg af bund, brugsvaner og erfaringsniveau).
En hårtransplantation kræver ingen vedligeholdelse, ud over klipninger hos frisøren.
2. Der er mindre stigma
En hårtransplantation er generelt forbundet med mindre socialt stigma end hårsystemer og toupéer.
3. Det er dit eget hår
Et hårsystem kan blive så integreret en del af dig, at det føles som dit eget hår, men det vil aldrig helt være det samme som en transplantation.
4. Din hud skal ikke være i kontakt med tape eller lim
Der er p.t. begrænset forskning i den langvarige helbredseffekt forbundet med at have lim og tape, der er beregnet til hårsystemer, i kontakt med huden.
Selvom mænd har brugt toupéer i mere end 50 år, og vi ikke kender til nogle, der helbredsmæssigt er blevet negativt påvirket af at bruge hårsystemer eller toupéer, så kan det ikke udelukkes, at brug af hårsystemer eller toupéer kan være skadeligt for helbredet på lang sigt.
Derudover kan kontakt med tape og lim potentielt forårsage allergiske reaktioner i nogle individer.
5. Det kan føles mere behageligt
Hårsystemer fremstillet med netbund kan være særdeles behagelige (mange glemmer, at de har dem på), men generelt vil dit eget hår næsten altid føles mere behageligt end et hårsystem.
6. En hårtransplantation kan være billigere på lang sigt
Hvis du er afhængig af dyre salonbesøg, når du bruger et hårsystem, så kan en hårransplantation hurtigt blive billigere end et hårsystem på lang sigt.
Hvad med begge dele?
Et hårsystem kan sagtens kombineres med en hårtransplantation.
For eksempel kan du få en hårransplantation for din hårlinje og dine tindinger, og et hårsystem for din krone. Eller du kan anvende et hårsystem midlertidigt, mens du gror dit hår ud efter en hårtransplantation.
Der er også mulighed for at kombinere et hårsystem med SMP (Scalp Micropigmentation) og andre hårtabsløsninger.
Brug af flere løsninger samtidigt kan ofte give et bedre resultat end eksklusivt brug af én bestemt løsning.
Vores vurdering
Et hårsystem er ikke den ultimative løsning til hårtab, men grundet løsningens lave startomkostninger (mindre end 2.000 kr. for at komme i gang), lave indgangsbarriere og non-invasive natur, så er den efter vores mening værd at prøve af.