
Et interview med Hårkongen, vores grundlægger.
Q: Hvad er visionen med Hårsystem Danmark?
At gøre hår til noget, som alle har. Hår skal være lige som en jakke eller et par jeans. Noget, som kan købes på ethvert gadehjørne, og som du bare kan hive ud af skabet, når du har brug for det.
Hår er på mange måder allerede en handelsvare. Det sælges til 1.000 kr. kiloet på markeder i Kina. Og alligevel er der massere af danskere, der går rundt med kasketter i stedet for hår.
Q: Bruger du selv et hårsystem?
Ja. Jeg har p.t. en silkebund, to netbunde og fire plastikbunde i mit skab. Tre af plastikbundene er ikke klippet endnu. De ligger bare og venter, til jeg får brug for dem.
Q: Hvilken fastmonteringsmetode foretrækker du?
Daily wear med tape. Det passer min livsstil bedst. Jeg tager hårsystemet af, når jeg kommer hjem, og tager det på igen, når jeg skal ud af døren. Der er stort set ingen vedligeholdelse. Mine hårsystemer er blevet lige som mine kasketter.
Q: Hvorfor klipper du dig ikke bare skaldet?
Jeg har ikke lyst til at have underskud på noget.
Q: Hvad er dit råd til nye brugere?
Find en metode, der virker for dig. Jeg er doven, så jeg gider ikke lime noget fast. Derfor bruger jeg bare en svag tape. Jeg skifter den ud 1-2 gange om ugen. Det tager ca. 2 minutter at skifte den ud.
Q: Er du ikke bange for, at dit hårsystem blæser af?
Du lærer hurtigt dine grænser. F.eks. holder 2 små stykker tape ikke til hårde vindstød på 20 m/s. Men taper du hele periferien, så er der absolut ingen risiko for at lortet rykker sig så meget som en millimeter - selv ikke med svag tape.
Q: Hvad tænker du om hårtransplantation?
Det kan være en god ide, men det er en invasiv procedure, og du skal være på medicin (Propecia) resten af dit liv. Resultatet vil sjældent blive lige så godt som med et hårsystem.
Et hårsystem er det tætteste, du kommer på en ungdomspille. På mindre end en time kan du få dig selv til at se 10 år yngre ud.
Q: Er du skaldet under dit hårsystem?
Ja. Jeg prøvede oprindeligt at bevare mit naturlige hår ved at bruge et "clip on" system. Men mit naturlige hår er så lort, at jeg næsten aldrig fik lyst til at bruge det, så jeg barberede det bare ned.
Q: Føler du dig nogensinde som en fraud?
Det er altid surrealistisk at kigge sig selv i spejlet før og efter, man tager et hårsystem på. Man føler lidt, at man lever et dobbeltliv.
Q: Hvordan ser du fremtiden for hårsystemer?
Jeg tror, at de vil blive lige så almindelige og populære som kasketter. Hvorfor bruge 300 kr. på en kasket, når du kan bruge 1.200 kr. på et hårsystem, der ser ti gange bedre ud?
Det faktum, at du i dag kan få ultrarealistiske og ultranemme toupéer, der plejede at være reserveret for Hollywood-skuespillere, til færre penge end et par jeans, er helt vildt - og det er endnu kun de færreste, der har indset det.